Efter at have kørt ca. 3.300 km over 21 etaper i hele Spanien sluttede feltet af med 11 omgange på Paseo del Prado (fra Plaza de Cibeles ned til Atocha, hvor jeg bor). Her var jeg klar med kamera sammen med en mexicansk veninde, Laura Natali. Laura arbejder for sportsavisen MARCA, og jeg har lært hende at kende gennem Ana Sofía, som jeg mødte i Mexico. Laura og Ana Sofía er kusiner. Alt omkring Paseo del Prado var afspærret for cykelrytterne, og der var en masse mennesker langs banderne klar med tilråb og support til de forskellige cykelryttere. Det var en fed stemning!

Jeg var der selvfølgelig til at se alle 11 omgange. Det var især spændende, fordi Team Saxo Bank Sungards Volodymir Gustov lå forrest i de sidste par runder. Og som Bjarne Riis-fan heppede jeg selvfølgelig på Saxo Bank Sungards forreste mand i feltet op til Plaza de Cibeles. Team Leopard Trek tog dog føringen på sidste runde, og da vi stod ca. en kilometer fra målstregen, kunne vi ikke se hvem vandt. Men jeg læste dog på nettet senere, at det blev den unge sprinter Peter Sagan, kom først over stregen. Tillykke til ham.

Derudover har jeg fået billetter til min første Real Madrid-kamp nogensinde! Jeg skal ind at se Real Madrid spille mod Ajax Amsterdam i Champions League den 27. september. Det bliver for vildt!!! Jeg håber på en spændende kamp med offensiv fodbold og forhåbentligt med Christian Eriksen og Nicolai Boilesen på banen for Ajax. Jeg skal ind at se kampen med Karl fra Libanon (som jeg bor med), Luke fra Holland og Luca fra Italien. Jeg snakker rigtig godt med Karl, Luke og Luca, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme ind at se kampen! Der er blot 10 dage til!

Det er godt vejr i dag (som det er alle dage hernede), og vi har ca. 30 grader. Jeg er begyndt at læse Harry Potter på spansk for at udvide mit ordforråd. Jeg tænkte, at Harry Potter ville være perfekt, da det passer godt til mit niveau. Og det går derudad! På to eftermiddage i parken (Parque del Retiro) har jeg allerede læst ca. halvdelen af den første bog ud af de syv, der er. Nu vil jeg derover for at læse endnu mere. I aften mødes jeg med Luke (hollænderen) for at spise på Cien Montaditos (en lille restaurant med 100 forskellige sandwiches på menukortet til ca. 1-2 euro pr. stk.). Bagefter tager vi nok nogle øl!

Sidste gang jeg så Juan var kl. 6.30 om morgenen den 1. januar 2011 i Playa del Carmen i Mexico, hvor vi stødte ind i hinanden efter at have festet og fejret det nye år hele natten. Vi var begge to ret visne. Juan tog senere samme dag til Mexico City sammen med sin ven Patxi (også fra San Sebastián), mens jeg blev i Quintana Roo (staten, hvori Playa del Carmen ligger). Nu hvor jeg er flyttet til Spanien, besluttede jeg mig så for at tage turen op til Baskerlandet for at besøge Juan, som jeg så ikke har set i næsten 9 måneder.

San Sebastián er en af de absolut smukkeste byer, jeg nogensinde har set og været i. Byen har utrolig meget historie, og det ses tydeligt i designet af byen samt i arkitekturen, der præger alle byens bygninger. Byen har tre strande midt inde i centrum, hvor jeg var på både Playa de la Concha og La Zurriola. Playa de la Concha er på flere lister over de bedste strande placeret i city i verden. La Zurriola er kendt som surferens strand for dens mange gode store bølger. Tjek et live webcam feed fra La Zurriola her.

Jeg ankom om torsdagen, hvor Juan gav mig en tur rundt i byen og forklarede mig lidt om historien og kulturen. Om aftenen mødtes vi med to af Juans venner (Patxi, som også var på udveksling i Mexico, og Ribaz). Vi købte nogle litre øl, som vi drak på “La Muelle” — stedet, hvor alle unge sætter sig ned og drikker, inden de tager i byen. Det var en virkelig fed oplevelse at stå på “La Muelle” at få sig en øl i varmt vejr med en helt fantastisk udsigt over byen om aftenen.

Vi var i byen til kl. 4 om morgenen, hvor vi tog hjem for at sove. Jeg sov hos Juan, og hans mor Maria Jose var enormt gæstfri. Med tømmermænd næste morgen besluttede vi os for at tage på stranden for at slappe af. Vi mødtes med Patxi, købte et par store bocadillos (sandwich) samt en masse vand, og så tog vi afsted til La Zurriola, hvor der var helt vildt mange mennesker. Jeg fandt ud af, at det var feriedag, og alle havde derfor fri. Med 30 grader og en ret så høj luftfugtighed fandt vi os et godt sted at slå os ned på stranden. What an amazing day!

Jeg tog hjem om lørdagen (den 10. september) efter at have spist frokost på San Sebastiáns hoved-boulevard med Juan. Turen hjem varede 6 timer, og fra busstationen tog jeg metroen hjem til Atocha, hvor jeg bor. Der var en del, der kiggede undrende på mig i bussen og metroen, men jeg tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg kom hjem og så mig selv i spejlet… Knaldrød i ansigtet fra dagen på stranden! Hmm… Så må jeg jo lære at bruge solcreme med højere faktor fremover, hehe. Alt i alt var det en fantastisk tur til San Sebastián. I morgen venter første rigtige skoledag, og jeg glæder mig helt vildt!

Det blev til en aften, hvor vi lavede botellones på græsset ved festivalen. Jeg mødte en masse mennesker – blandt andre en pige fra Colombia. Vi snakkede om de forskelle, der er mellem spansk fra Spanien, spansk fra Colombia, spansk fra Argentina, spansk fra Mexico osv., og det var helt vildt underholdende! Det viser sig, at pajita, som spansk fra Colombia og fra Spanien betyder sugerør, mens det i Argentina betyder penis. Man skal altå være lidt opmærksom på hvad man beder om at få i sin drink på spansk afhængigt af hvor man er i verden, hehe!

Jeg mødte også César Ortega fra Venezuela. Det viste sig, efter vi havde snakket lidt sammen, at vi skulle læse sammen på det hele samme program, arbejde på det samme institut og modtage det samme stipendium. Helt tilfældigt! Da jeg fortalte ham, at jeg var fra Aarhus i Danmark, sagde han, at han godt kendte Aarhus. Han havde nemlig søgt ind på Aarhus Universitet, men han var ikke kommet ind, så derfor var han taget til Spanien. “WHAT?”, tænkte jeg. Der er godt nok ikke ret mange, der kender til Aarhus – og her møder jeg så en venezuelaner, som jeg skal læse med, og som har søgt ind på Aarhus Uni. Nogle gange er verden virkelig skræmmende lille.

Jeg kom hjem kl. 4 efter at have haft en fed aften til MTV-koncerten. Kl. 11 dagen efter ringede Martín fra Argentina, som jeg havde mødt om torsdagen. Han spurgte, om jeg ikke ville med ud at se El Escorial, som er et enormt slot, der tidligere fungerede som den royale families residens. Slottet blev bygget i 1563, og det ligger ca. 45 km nordvest for Madrid. På trods af at jeg ikke var helt frisk i hovedet og ikke havde sovet så længe, var jeg selvfølgelig frisk på at tage derud, og en time senere mødtes vi på Madrids centrale togstation, Atocha. Turen i tog tog ca. 1 time.

Det var fedt at opleve et sted så specielt. I 1984 blev El Escorial optaget på UNESCO’s World Heritage-liste. Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget flere billeder indenfor, end jeg gjorde, men det var ikke tilladt at tage billeder indenfor. På museet, der kostede 5 euro at besøge for studerende under 25 år, var der alt fra plantegninger over arkitekturen, malerier fra det 16., 17., 18. og 19. århundrede, kort over forskellige dele af verden med mere. Selvom det ikke var tilladt at tage billeder, tillod jeg mig at tage et billedet af et gammelt kort over Danmark. Jeg blev nødt til at tage billedet hurtigt, så derfor er det ikke så tydeligt, som det kunne have været. Jeg beklager! Klik på billedet for at se det i en større udgave.

Efter en lang dag på El Escorial var jeg ret træt, da jeg kom hjem omkring kl. 20 om aftenen. Jeg fik lige lidt at spise, halvandens times søvn og et bad, inden Karl (min roommate fra Libanon) ringede og spurgte, om jeg ikke ville med i byen. På trods af at min plan var at gå tidligt i seng, tog jeg med Karl og de andre i byen. Vi var en stor gruppe studerende fra alle mulige forskellige lande, og vi var rundt på en masse forskellige barer og diskoteker. Det endte med, at jeg kom i seng kl. 5.30 om morgenen. Puuufff!

I dag (mandag) har jeg været nede på universitetet sammen med Martín igen. Vi fik åbnet vores bankkonti, og vi fik ordnet de sidste par ting på skolen. Alt er nu registreret og i orden. Nu glæder jeg mig bare til onsdag den 7. september kl. 10.30, hvor vi studerende skal mødes for første gang. Det glæder jeg mig til! Derudover har jeg lige bestilt busbilletter til San Sebastián, hvor min roommate fra Mexico, Juan Cruz, bor. Ham skal jeg op at besøge fra torsdag den 8. til lørdag den 10. september. Jeg glæder mig allerede!

Efter at have ordnet det, jeg skulle på kontoret for kandidat-studerende, tog jeg over i den lokale bank, Banco Santander, som har en afdeling på skolen. Her ville jeg åbne en spansk bankkonto. Jeg gik ind i banken, satte mig for at vente og overhørte så samtalen mellem én, der var foran mig, og bankdamen. Jeg kunne straks forstå, at han var i helt samme situation som mig. Han skulle også læse sin kandidat på universitetet og endda på helt samme linje som mig! What a coincidence! Jeg gik op til skranken, undskyldte mig og forklarede, at jeg var i helt samme situation. Vi blev begge hurtigt hjulpet af bankdamen, og jeg fik snakket med min nye medstuderende. Han hed Martín og var fra Argentina. Vi fik udfyldt papirerne, så vi kunne få åbnet en bankkonto hver. Det gik ret let, og vi fik at vide, at vi kunne komme om mandagen igen for at få numrene til vores nye bankkonti. Perfekt!

Martín var supercool, og vi forstod hinanden perfekt på spansk, selvom han (som argentiner) havde en ret speciel accent. Jeg vidste dog godt, at argentinere har en meget anderledes accent. Når der på spansk er to “l’er” lige efter hinanden (som der f.eks. er i ordet “calle”) eller er et “y” (som i f.eks. “playa”), så udtaler spaniere (og næsten alle andre spansktalende lande) lyden som et dansk “j”. Men argentinere udtaler lyden som det, der på dansk ville være “sh”. Ordet playa lyder altså nærmere som plasha. Det skal man lige vænne sig til. Men kommunikationen gik perfekt! Jeg er glad for, at jeg er nået op på et niveau i spansk, hvor jeg kan tale flydende og uden problemer på spansk.

Efter at have været i Getafe, hvor vi også fik frokost, tog vi tilbage til Madrid. Vi besluttede os i toget tilbage for at tage op til Real Madrids stadion Santiago Bernabéu. Jeg havde allerede været der dagen før, hvor jeg havde været inde i den officielle butik. Her blev jeg officielt medlem af fanklubben! Én af de ting, man får som fanklubmedlem er en gratis tur rundt på stadion. Jeg havde ikke brugt min gratis tur, da jeg købte medlemsskabet, så derfor besluttede Martín og jeg os for at tage turen rundt på stadionet sammen. Og det var megacool!

Da turen op på Santiago Bernabéu var lidt spontan, fik jeg heller ikke denne gang mit Nikon D60-kamera med. Jeg fik i stedet taget nogle billeder med min mobiltelefon. Sålænge billederne kun skal bruges på nettet (og ikke på tryk), og sålænge de bliver taget med masser af lys, så synes jeg faktisk, at billederne er ret gode i forhold til at man tænker på, at de er taget med en mobiltelefon, der har en relativt lille billedprocessor.

Turen rundt på Bernabéu var cool. Vi var rundt på hele stadionet, og vi fik en tur ind i museet, hvor vi lærte en masse om Real Madrids historie og de mange trofæer, klubben har vundet gennem tiderne. Der er en sej stemning omkring stadionet og omkring klubben, så det var fedt at være der og opleve selv. Jeg glæder mig allerede til at komme ind at se min første Real Madrid-kamp. Real Madrid skal spille mod lokalrivalen Getafe den 25. september, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få fat i billetter. Det kunne være så fedt!

Det har alt i alt været en rigtig god dag. I morgen tager jeg ned på universitetet igen. Det er hurtigt at komme derned, og jeg kan helt vildt godt lide at være der. Jeg skal ned at hente det brev, som jeg skal sende til SU. Der er en mega-god stemning omkring universitetet, og alle dem, jeg har mødt indtil videre, har været helt vildt flinke over for mig. Jeg er så glad for at have taget beslutningen om at tage til Madrid. Det er lige en by for mig!

Jeg gik rundt i Retiro-parken i ca. 2 timer, men jeg har ikke engang set 10 % af alt det, der er at se og opleve i parken endnu. Det er helt vildt. Når jeg først kommer i gang med de ret så tunge fag i statistik på uni, er jeg sikker på, at jeg vil lægge mig over i parken for nyde solen og læse. Parken er helt perfekt til det formål!

Senere om lørdagen — efter at have været rundt i parken hele dagen — mødtes en stor gruppe udvekslingsstuderende til fest om aftenen. Vi mødtes uden for stationen Gran Vía, hvorfra der ikke var ret langt til et af Madrids hotteste (og mest snobbede) diskoteker, Pachá. Uden for diskoteket hang vi ud — vi var vel nok omkring 50 studerende (hvis ikke flere) — og drak “botellones”. Flaske på spansk er botella. En stor flaske er en botellón. Det er et udtryk for at man blander sin drink i en stor flaske hjemmefra, som man så kan tage med på gaden. Så drikker man på gaden, inden man skal ind i byen, så man kan spare nogle penge ved at drikke sig fuld dér. Det var megacool at stå uden for Pachá med botellones til alle!

Jeg brød mig dog ikke ret meget om Pachá. Det var alt for snobbet, priserne var alt for høje, og man kunne på ingen måde føre en samtale, fordi musikken var så høj. Derfor var jeg ikke derinde i mere end 30-40 minutter, før jeg spurgte en pige, der er på udveksling hernede fra England, om hun ikke ville med ud igen. Jeg havde snakket lidt med hende inden, og efter Pachá tog vi hen på en lille bar for at få nogle øl. Det var muy bien!

Søndagen gik med en masse rengøring samt fodboldkamp mellem Manchester United og Arsenal. Alle fodboldinteresserede vil vide, at det var en trist dag, så derfor vil jeg ikke snakke mere om dette — hehe. I går (mandag) mødtes jeg med den pige fra om lørdagen for at tage ned til Getafe, hvor universitetet ligger. Vi tog toget derned, og det gik enormt hurtigt. På trods af at der er 13-14 km til Getafe fra centrum af Madrid, så tog det kun 4 stop med toget og ikke mere end ca. 15 minutter. Det var perfekt. Jeg ville have ordnet de sidste par småting i forbindelse med min registrering på universitetet, men jeg fandt ud af, at lige præcis det kontor, jeg skulle henvende mig til, ikke åbnede før den 1. september. Fair nok. Da skolen stadig holder sommerferie, var der ikke meget at lave, så derfor tog vi ud for at få frokost i stedet.

Getafe er en hyggelig lille by, hvor der ikke sker alt for meget. Men det er nu også fint nok. Der er ingen stress og jag, men der er alligevel en lille smule liv i gaderne. Jeg er glad for, at jeg besluttede mig for ikke at bo i Getafe. Det er langt federe her i Madrid. Men den anden siden er jeg faktisk glad for, at skolen ligger i Getafe. Det er et dejligt afslappende område.

Dagen i går sluttede af med paella — what else? Vi fik en omgang paella valenciana, som smagte helt vildt godt. Jeg kunne dog ikke spise ret meget mere end halvdelen, da potionen var ret stor, og da jeg ikke kan spise ret meget, når det er så varmt, som det er hernede. Da vi sad og spiste i går omkring kl. 20 om aftenen, var der 32 grader. Det var helt vildt. Det er rigtig varmt hernede, men i forhold til at temperaturen for det meste er på over de 30 grader, så føltes det faktisk ikke så varmt. En varm sommerdag i Danmark med 25 grader føles varmere. Jeg ved ikke helt, hvad det er der gør forskellen.

Jeg kommer rigtig godt ud af det med de andre i lejligheden — særligt med Isaías fra Peru, Eduardo fra El Salvador og Vanessa fra Brasilien. I går (efter jeg var kommet hjem) hang Vanessa og jeg ud i stuen og snakkede om alle mulige forskellige ting til kl. 2 om natten. Hun er supercool. På trods af at der kun er gået så få dage, så føles det allerede som et rigtigt hjem. Det er jeg rigtig glad for!

I Madrids lufthaven blev jeg hentet af en god ven, jeg mødte, da jeg sidste år var på udveksling i Mexico. Han hedder Jesús Recio og er her fra Madrid. Det tog evigheder for mig at få min baggage i lufthavnen, men Jesús var superflink og ventede på mig udenfor, hvor jeg bare skulle smække min baggage i hans bil, og så var vi afsted. Destination: Paseo del Prado #40. Jeg ville gerne af med mine ting i lejligheden først, så Jesús og jeg kunne tage ud at få noget at spise og måske også en øl. Da jeg ankom til lejligheden, fandt jeg hurtigt ud af hvor fantastisk den ligger. Det kunne helt seriøst ikke blive mere centralt! Ved siden af lejligheden ligger den enorme Retiro-park, og jeg forudser allerede nu, at jeg kommer til at få mig en del løbeture derovre.

Monument i Retiro-parken

Krystal-paladset i Retiro-parken

Jeg var dog noget bekymret over lejlighedens stand. Den ligger i en ret gammel opgang, og lejligheden er ret underligt indrettet. Men det gør mig nu ikke det store, for jeg har fået mig et stort værelse med et stort vindue og balkon. Møblerne er helt nye, hvilket er ret lækkert. Derudover har jeg allerede fundet ud af, at jeg skal bo med nogle superseje mennesker. Jeg skal give 450 euro om måneden inkl. forbrug og internet, og jeg skal bo med:

• Eduardo fra Madrid (men har boet i Miami)
• En anden spanier, som er ret cool, men jeg fik ikke lige fat i hans navn
• Vanessa, en brasiliansk pige, der går på college i USA, men som tager et år i Madrid
• Bas fra Holland (som ikke er ankommet endnu)
• Sarah fra England (som heller ikke er ankommet endnu)

Efter at været ude med Jesús for at se lidt på byen og spise lidt (jeg fik bl.a. gazpacho, som smager megagodt — se billedet til højre). Derefter gik jeg hele vejen fra Real Madrids stadion Santiago Bernabeu hjem til lejligheden. Det var en fed gåtur langs Calle de la Castellana og Paseo del Prado. På den gade går man på intet tidspunkt mere end 500 meter, før man rammer en ny stor rundkørsel, hvor der i midten er et stort monument af en kendt historisk figur. Jeg fik hilst på blandt andre Christoffer Columbus (eller som han hedder på spansk: Cristóbal Colón). Jeg havde ikke mit kamera med ude i går, men det er min plan at tage ud at kigge lidt på byen i dag med mit kamera over skulderen. Det skal nok blive til en god billedserie!

Aftenen i går brugte Vanessa og jeg på at hænge ud med udlejeren af lejligheden, der lige kom forbi. Han hedder Marco, og han var vildt cool. Jeg har aldrig nogensinde haft en udlejer, der var så cool som ham. Han sad og jokede med os og prøvede at lære Vanessa spansk (da hun kan portugisisk som brasilianer). Det var sjovt! Om aftenen tog vi ned på en lille tapas-restaurant, der ligger lige neden under vores lejlighed. Her fik jeg en stor sandwich med en fanta til. Pris: 2 euro. Det prisleje kan jeg godt vænne mig til!

For i morgen, den 26. august 2011, flytter jeg nemlig til Madrid, Spanien. Jeg er blevet tilbudt at læse min kandidatgrad på Universidad Carlos III de Madrid (UC3M). UC3M er et af de højst rangerende universiteter inden for økonomi og statistik i Spanien. Universitetets specialitet ligger inden for studierne i økonometri og tidsseriestatistik. Og det passer mig perfekt, for det er lige præcis de områder, jeg gerne vil studere. På Handelshøjskolen blev jeg introduceret til disse emner, men vi nåede aldrig at komme i dybden med dem. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at komme til Madrid for at kunne grave mig dybere ned i stoffet. Det bliver fedt!

Jeg skal læse på programmet Master of Business Administration and Quantitative Methods, som er et program, der lægger op til en blanding af erhvervsøkonomi og statistik. Universitetet ligger i Getafe, som er en forstad til Madrid, der ligger ca. 13-14 km syd for centrum af Madrid. Jeg har dog ikke tænkt mig at bo i Getafe. Jeg har nemlig fundet mig et stort værelse i en lejlighed i midten af Madrid – lige ved siden af Retiro-parken. Min adresse fra i morgen vil være:

Paseo del Prado #40, 4ext izq.
28014 Madrid
Spanien

Se hvor jeg skal bo på kortet her:

Jeg sad i går aftes og læste lidt om det program, jeg skal læse på, når jeg kommer til Madrid. Universitetet har lavet en introvideo, hvor de fortæller lidt om hvad programmet går ud på. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg hørte denne fantastiske accent, spanierne har, når de taler engelsk. Det er vist godt, at jeg selv kan spansk. Det må forhåbentligt gå lidt mere flydende så!

God fornøjelse med introvideoen! Fremover vil jeg opdatere min travelblog jævnligt og fortælle om de ting, jeg kommer til at opleve som udenlandsdansker i Spanien.

Da jeg sidst skrev på min blog, var jeg i Oaxaca for at holde jul. Jeg tog fra Oaxaca til San Cristóbal de Las Casas i en bustur på ca. 12 hen over natten mellem den 27. og 28. december. Jeg brugte to dage i San Cristóbal sammen med de gæve spaniere Juan og Patxi, som jeg på det tidspunkt ikke havde set længe! Vi havde to hyggelige dage i den lille by San Cristóbal, inden vi hver for sig tog til hhv. Playa del Carmen og Cancún. Jeg ankom altså til dette paradis, som jeg befinder mig i lige nu den 30. december. Det første stop var Cancún, som jeg ankom til den 30. om eftermiddagen.

Quintana Roo er en stat med nogle af de mest fantastiske strande og hyggeligste badebyer, jeg nogensinde har set. Cancún er nok den mest kendte by og er en populær destination for amerikanske turister. Jeg var i Cancún fra den 30. december til den 3. januar. Efter Cancún tog jeg en time sydpå til Playa del Carmen, som er en anden badeby på Mexicos østkyst. Jeg var i Playa del Carmen en enkelt nat, hvorefter jeg tog færgen ud til en lille ø, der hedder Cozumel. Færgeturen varede ca. 45 minutter — jeg tog ud til Cozumel den 4. og kom tilbage til fastlandet den 6. (i dag), og jeg er nu i en lillebitte by endnu en time sydpå. Denne lillebitte by hedder Tulum og er mit favoritsted af de steder, jeg har været indtil nu!

Siden jeg kom herover på denne side af Mexico, har jeg brugt langt størstedelen af min tid på at slappe af og nyde livet. Jeg har skruet ned for de kulturelle oplevelser (som jeg ellers har brugt meget tid på indtil nu). Jeg har koblet hjernen fra, ligget på stranden, spist god mad, fået dykket ud for Cozumel, talt med en masse spændende mennesker fra hele verden og selvfølgelig holdt fest nytårsaften!

Nytårsaften foregik i Playa del Carmen. Jeg kunne ikke finde et sted at sove i Playa del Carmen til den 31. december, så jeg havde i stedet et hostel i Cancún. Jeg tog ned til Playa del Carmen om aftenen (ca. kl. 18) med Denise, hvor vi allerede havde aftalt at mødes med Juan, Patxi samt min spansklærer fra Monterrey, Miguel Rico. I bussen ned til Playa mødte vi en cool argentiner Jonathan, som arbejdede i Cancún som bartender. Han tog med os ud at spise, da vi skulle have vores nytårsmiddag.

Playa del Carmen var FYLDT med mennesker! Der blev holdt fester på de forskellige natklubber, men vi holdt os i gaderne og på stranden hele aftenen. Og det var, som man siger på amerikansk: THE BOOOMB!!! Eller på spansk: UN DEEESMAAADRE!!! Vi havde en helt fantastisk aften, hvor vi drak i gaderne, blev fulde, sprang ind i det nye år på stranden, mødte en masse mennesker, dansede, sang og var glade! Da jeg nogle dage efter kiggede Denises billeder igennem, så jeg et helt fantastisk billede af Juan (som var min roommate i Monterrey). Dette fantastiske billede skal I ikke snydes for (se manden i den hvide skjorte)!

Vi havde — som sagt — en helt fantastisk aften, som endte kl. 10.30 om morgenen dagen efter, da jeg endelig kom i seng. Det var en fed aften pga. en helt masse ting — men særligt fordi vi fik set en masse af vores venner fra Monterrey en sidste gang. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at vi nu ikke skal se hinanden igen — vi har haft et fantastisk semester sammen, og nu skilles vi desværre. Men jeg håber på at kunne holde kontakte med de fleste af dem.

Jeg har fire nætter her i Tulum, inden jeg tager tilbage nordpå til Cancún. Jeg regner med at bruge min sidste aften i Mexico (!!!) sammen med tre israelere, som jeg mødte på øen Cozumel. De vil nemlig være på Isla de Mujeres (som er en ø, der ligger ud for Cancún) de næste fem dage. Den 11. januar sætter jeg kursen mod New York, som bliver mit sidste stop på denne fantastiske rejse, inden jeg kommer hjem til Danmark. Jeg vil forsøge at skrive endnu et blogindlæg, inden jeg forlader Mexico… Så hold jer opdaterede!

Oaxaca har et centrum, der hedder El Zocalo ligesom det i Mexico City. Jeg tog derind, hvor jeg mødtes med Denise (dansker), Martin (tysker) og Kevin (tysker). Vi sad på en hyggelig restaurant, der hed La Primavera. El Zocalo var FYLDT med mennesker, da der var julemarked. Vi sad og spiste og hyggede os, da et stort fyrværkeri-show lige pludselig blev sat i gang! Kl. 22 startede showet og varede i 20 minutter med noget af det flotteste fyrværkeri, jeg nogensinde har set. Der var en helt fantastisk stemning!

Oaxaca er en helt fantastisk by. Det var Mexico City også, men Oaxaca er det på en helt anden måde. Oaxaca er langt mere afslappet og kolonial. På mange måder minder Oaxaca mig om Zacatecas, som jeg besøgte, mens jeg stadig boede i Monterrey. Vi brugte torsdagaften på at se lidt af byen om aftenen, hvor der var mennesker overalt. De andre tog i byen, men jeg tog hjem for at få mig en god nats søvn efter nogle lange dage uden meget søvn i Mexico City.

Juleaftensdag stod jeg op og flyttede ned på det hostel, hvor de andre var. Jeg sov første aften på et hotel for at få sovet igennem. Hostellet, som jeg kom ned på, hed Hostel Don Niño og kan varmt anbefales til alle, der planlægger at tage til Oaxaca. Vi var ude at se mere af byen og julemarkederne den 24. om dagen. Jeg havde fået et tilbud fra en mexicaner om at holde jul med hende, men jeg endte med at holde jul med de andre fra hostellet. Ud over Denise og de to tyskere havde to andre tyskere (Kathy og Benny) slået sig til. Vi lavede en lækker julemiddag sammen, hvor jeg lavede bøfferne og rødvinssovsen.

Middagen var rigtig god, og efter middagen spillede vi pakkeleg, hvor jeg vandt et par strømper. Jeg følte mig ret heldig med min gave, indtil Kevin åbnede sin gave op — han havde fået en bog om hvordan man klipper hår. Den var jeg meget misundelig på, hehe! Vi fik efterfølgende lidt at drikke, og det var rigtig hyggeligt. Vi sad oppe på hostellets terrasse, hvor der både var køkken, spisebord og musik.

Lørdagen (den 25.) brugte vi på en heldagstur, hvor vi ude at se en masse forskellige steder omkring Oaxaca. Vi var ude at se verdens største træ, som hedder Tule. Det er mere end 2.000 år gammelt og kæmpestort! Efter det var vi ude at se hvordan man væver de tæpper, som er meget populære her. Det var fedt at se, selvom jeg dog ikke købte noget. Vi var også ude at se hvordan man laver mezcal. Mezcal er en spiritus ligesom tequila. Det bliver lavet af agave-planten. Ved mezcal-fabrikken købte jeg god noget — en god flaske mezcal med en orm i bunden af flasken. Lige efter bogen!

Videoen ovenfor er optaget på det sidste sted, vi var om lørdagen. Hierve El Agua hedder stedet, og det var et helt fantastisk sted. Det er såkaldt tørt vandfald med naturlige kilder af mineralvand. Det var ret besværligt at komme derud. Vi skulle med biler over bjerge og gennem dale, før vi kom derhen. Turen var noget turbulent, men helt sikkert det værd, da vi endelig kom ud til stedet. Jeg håber, at man i videoen kan se hvor fantastisk stedet er.

Lige nu er det mandag, og jeg har endnu en nat i Oaxaca, inden jeg tager videre til San Cristobal de Las Casas. For første gang i tre uger skal jeg mødes med min roommate fra Monterrey, Juan, og hans ven fra Spanien, Patxi. Det bliver vildt fedt at mødes med dem igen! Når jeg kommer til San Cristobal, skal jeg nok komme med en ny opdatering. Fortsat god jul derhjemme og godt nytår!

Men før jeg kom til Mexico City, var jeg i Mazatlan — eller som den også kaldes: Pearl of the Pacific Ocean. Efter at have haft fem fantastiske nætter i Cabo San Lucas (som ligger på sydspidsen af Baja California) tog Jonas og jeg op til La Paz (som ligger 2 timer nord for Cabo San Lucas) for at tage båden til Mazatlan. Turen fra La Paz til Mazatlan tog ca. 12 timer hen over natten mellem søndag og mandag. Vi ankom til Mazatlan om morgenen om mandagen og kørte direkte ud til vores hotel, hvor smed vores ting.

Vi havde tre nætter i Mazatlan. Det meste af tiden gik med at nyde solen og havet ved stranden. Vi var også ude at dykke med den lokale dykkerforretning. Vandet ved Mazatlan var ikke lige så klart som ved Cabo San Lucas, men det var stadig en rigtig fed oplevelse. Om aftenen om torsdagen tog vi en natbus fra Mazatlan til Mexico City. Det var en 14 timers tur fra kl. 19 om aftenen (torsdag) til kl. 9 om morgenen (fredag). Vi kørte med en rigtig god bus og fik (trods omstændighederne) en god nats søvn.

I busterminalen i Mexico City fik vi opbevaret vores ting, så vi nemt og enkelt kunne tage afsted ind mod centrum for at opleve lidt af byen. Vi tog en sightseeing-bus kaldet Turibus, som tog os rundt i nærmest hele den centrale del af byen. Det var fedt at få et overblik og på samme tid se de ting, som Mexico City havde at byde på. På vores tur mødte vi en ung mor med hendes lille søn. Sønnen Max og moderen Sandra var begge rigtig flinke og forklarede os en masse ting om byen.

Om aftenen (fredag) tog jeg ud til Veronica, som jeg havde lært at kende gennem CouchSurfing. Hende sov jeg ved i to dage. Veronica var rigtig sød! Vi var blandt andet på Pata Negra, som er en bar med salsa, bachata og reggaeton (blandt andet). Det var superfedt. Nu hvor jeg sidder og skriver dette blogindlæg, begynder jeg at komme i tanke om en masse fede ting, jeg allerede har oplevet her i Mexico City. Jeg har allerede haft så mange oplevelser, at jeg har svært ved at huske dem alle. Derfor vil jeg hurtigt lige opridse, hvad jeg har brugt min tid på:

• Turibus rundt i hele Mexico City om fredagen
• CouchSurfing hos Veronica i den sydlige del af byen (tæt på universitetet)
• Besøg i Coyoacan (delegation af Mexico City) med Rebecca (en anden CouchSurfer)
• Pata Negra om aftenen (lørdag) med Veronica
• Templo Mayor med Denise (dansker fra Monterrey) om søndagen
• Ude at spise med mine roommates på hostellet Mundo Joven (en canadier, to amerikanere og en finne)
• Torre Latino Americana (en høj kontorbygning på ca. 181 meter) om mandagen
• Besøg ved katedralen på Zócalo-pladsen med en anden Veronica (også fra CouchSurfing)
• Ude at drikke en øl med Rebecca og hendes veninde Brenda i Tlalpan (i den sydlige del)
• La Villa Basilica (en by med kirker i den nordlige del af byen) med Veronica nr. 2
• Den aztekiske bystat Tlatelolco med Veronica nr. 2 om tirsdagen
• Chapultepec (smukt naturområde i Mexico City) med Veronica nr. 2
• Besøg ved de lokale markeder og karneval ved Bellas Artes med Julia fra Østrig tirsdagaften

Og det er blot det, jeg har lavet indtil videre! I dag skal jeg ud at se nogle pyramider fra azteker-tiden i et område, der hedder Teotihuacan. Det ligger ca. en times kørsel ud fra Mexico City. Det bliver så også det sidste, jeg kommer til at se her i byen, inden jeg tager videre på min rejse. Næste stop bliver Oaxaca, som ligger cirka 6 timer syd for Mexico City. Der skal jeg mødes med Denise. Vi skal nemlig holde jul sammen på mexicansk manér. Og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Jeg lægger lige her nogle billeder, der måske kan give et indtryk af stemningen i Mexico City samt hvad jeg har lavet, mens jeg har været her.

Hav en rigtig god jul! Jeg laver, at jeg snart vil skrive på bloggen igen!