Arkiver

Sådan ser mit skema ud

Den 5. august 2010, i kategorien Tec de Monterrey, af Sebastian Kraaijenzank
0

I dag har jeg været oppe at hente mit skema. Selvom det er obligatorisk at komme til alle timer, så bliver det ret meget lettere, end hvad jeg er vant til fra Handelshøjskolen i Århus. Tjek mit skema her:

Nemt liv, ikke? ;-)

Markeret med:
 

Yo soy mexicano

Den 30. juli 2010, i kategorien Livet i Monterrey, af Sebastian Kraaijenzank
0

… i hvert fald er jeg godt i gang med at blive det. Jeg er vild med livet herovre — også selvom jeg kun har været her i 3 dage. Selvom meget er kaos i forhold til Danmark — særligt når det kommer til administration, infrastruktur osv. — så lærer man hvordan tingene fungerer.

I går var min fødselsdag, og vi (Juan, Simon, Jesper og jeg) var ude i et stort indkøbscenter, som hedder San Agustín. Det er enormt — og meget amerikansk. Det var fint at se — jeg fik mig et par nye klipklappere — men det var ret dyrt, så vi var der ikke mere end et par timer. Derefter tog vi hjem for at holde siesta og spise frokost. På madfronten er der ikke meget, der har ændret sig. Pasta står stadig for 90 % af al mad, jeg indtager. Forskellen er, at jeg nu bruger diverse stærke salsa-saucer i stedet for basilikumtomat (Faktas bedste).

Selvom vi ikke er startet i skole endnu, så møder vi en del mennesker. Det er fedt, at vi er en lille gruppe — så kommer vi ud at se noget! Jeg fik forresten endelig godkendt mine fag i går, og der er en lille ændring. Mine fag er nu:

  • International Strategic Management
  • Branding and New Products Development
  • Doing Business in Latinamerica
  • E-Business Management
  • Negotiation Strategies in Latinamerica

Ændringen er ikke vild. I stedet for International Negotiations skal jeg have Negotiation Strategies in Latinamerica. Det betyder, at det nu er en realitet: Jeg skal kun i skole om tirsdagen, onsdagen og torsdagen. Hvor dejligt er livet ikke? :-)

Jeg har i dag fået ordnet en masse praktiske ting. E-mails, betalinger osv. Det gik det meste af formiddagen og noget af eftermiddagen med. Kl. 15.30 kom min privatlærer, og jeg havde min første privatundervisning i spansk. Læreren hedder Miguel Rico og er supercool. Min ambition om at kunne spansk flydende inden for 5 måneder skal nok gå i opfyldelse. Der skal bare hårdt arbejde til! Og spansk er noget af det, jeg prioriterer højst — højere end skolen.

Vi har et par planer for weekenden. Vi skal blandt ud at drikke en masse øl. I aften har vi en dinner date med en af de lokale, Andrea Oviedo. Det skal nok blive godt! ;-)

Markeret med: